Jeg kalder det nu kun en lidt forskudt weekend, fordi min datter og barnebarn har sovet hos mig i nat og vi har tilbragt det meste af dagen idag sammen. Ganske som vi var sammen det meste af dagen igår.
Vi lagde ud med en tur i Bilka for at handle ind til juleaften. Da det var klaret og vi havde læsset af hos dem, kørte vi til mig og fik lavet aftensmad. Derefter gik vi igang med at bage småkager… Vi fik bagt både vaniliekranse og kokoskranse inden vi opgav for den dag og fik slappet lidt af med en kop kaffe. Jeg fik syet en lille støttepude til datteren så hun bedre kan sove under hendes graviditet.
Efter morgenmaden idag kørte hun til scanning sammen med sin kæreste, mens barnebarnet og jeg hyggede os alene og fik gjort køkkenet klar til endnu en omgang bagning. Ved scanningen kunne man se, at det bliver en lille dreng, så nu er det jo opklaret
og vi kan tænke på det når vi overvejer hvad vi skal give i gave til de vordende forældre
Her i eftermiddag fik vi så bagt både brunkager (i forskellige former) og jødekager. Det gik næsten hen og blev helt proffesionelt samlebåndsarbejde til sidst
Så det blev en rigtig hyggelig “weekend”, hvor jeg viste mig som en rigtig mormor, der både kan bage og sy og have overskud til at hygge. Det var bare Kanon!
Det er nu også herligt, at datteren og jeg kan omgås hinanden som veninder i stedet for mor/datter som jeg kender det fra min rigtige mor. Det var nemlig et noget anstrengt/lidt anspændt forhold vi havde langt de fleste gange.
