Jeg sidder lige og hører et radioprogram med en kvinde, der åbentbart optræder på tv, hvor hun laver desserter og andre søde sager (tror jeg nok). Jeg kan hører hun også har åbnet en forretning i denne genre.
Når jeg så tænker over mit eget forhold til mad og det at lave mad til andre, så kan jeg mærke at jeg bliver usikker og urolig indeni bare ved tanken. Jeg har vist altid haft det sådan, når der har skullet mad på bordet. Ikke fordi jeg ikke kan lide mad, det kan jeg bestemt godt, men når jeg skal lave mad til andre, så kommer det op i mig.
Min selvtillid på det punkt er så lille, at den vist nærmest er ikke eksisterende, hvilket nok også er skyld i at jeg gennem hele mit liv altid har forsøgt at snige mig udenom når der skulle laves mad. Faktisk kan jeg utrolig godt lide at spise sammen med venner, min lille familie og bekendte, men som jeg altid siger så: “Vil jeg hellere rydde op efter kokken, end lave maden”
Oprydningen kan jeg nemlig klarer uden at det mislykkes, så det er ikke noget der får nerverne på højkant og usikkerheden til at vælte frem og risikere at ødelægge den smule selvtillid jeg har.