Da jeg vågnede igår morges, havde jeg det faktisk rigtig skidt. Ikke fordi jeg synes der var nogen grund til det for alt var som det plejer og intet var sket. Men min krop var i vildt oprør mod et eller andet. Jeg rystede og dirrede fra yderst til inderst i knoglerne og kunne næsten ikke holde tårerne tibage. Humøret var dårligt, dog ikke helt i bund men bare jævnt skidt, så jeg tog mig da heldigvis sammen til at komme i bad og ud på Rask Mølle Kro til min aftalte vagt.
Pigerne derude opdagede ret hurtigt at der var noget galt, selvom jeg forsøgte at smile og lade som ingenting. Vi tog en snak over en smøg og hjalp hinanden med rengøringen inden åbningstid. De var så søde og rare og sagde at jeg måtte huske at sige til hvis jeg havde behov for at komme hjem. Jeg håbede jo at det ville hjælpe at komme lidt igang og få noget at tænke på, men lovede at jeg nok skulle sige til.
Efterhånden som dagen kom igang, synes jeg da også min krop reagerede positivt. Dagen i åbningstiden startede stille og roligt og der kom gradvist flere og flere kunder i krostuen. Stemningen var god og humøret højt blandt kunderne, så vi gik og hyggede os og lavede lidt fis med hinanden 
Faktisk så endte min arbejdsdag med at jeg ikke engang havde lyst til at få fri, da krostuen var fyldt med gæster og der var en dejlig stemning.
Så det kan da vist roligt betegnes som en dag, der startede skidt og endte godt
